Tupilakker
Tupilakkens oprindelse i den grønlandske kultur hører sammen med en angakkoq (shaman, troldmand) og dennes virke og kraft når en fjende skulle bekæmpes. Han gik en tur i landskabet, både oppe og nede, for at samle knogler fra forskellige dyr og de stærkeste fandt han på begravelsespladsen, nemlig menneskeknogler.
Disse knogler blev samlet til et sammenhængende skelet, og mærkeligt kom det til at se ud, da ingen passede sammen, men skelettet repæsenterede nu alle de forskellige dyr og menneskers egenskaber. Derefter blev det formet og syet ind i skind. Det væsen, der nu var skabt, var en tupilak.
Den kunne have sælluffer, så den kunne svømme. Den kunne have rypevinger, så den kunne flyve, bjørnetænder, så dens bid blev dødbringende, menneskehænder så den kunne gribe, og en rævehjerne så snuhed blev opnået. Øjnene skulle være store, næsen stor og ørerne ligeså, så syn, lugtesans og hørelse var helt i top. Al den kraft skulle tupilakken bruge til at tilintetgøre angakkoqens fjende.
Efter at have givet tupilakken liv, blev den sat ud i naturen, hvor den enten kunne svømme, flyve, eller gå med alle de iboende egenskaber for at finde fjenden og slå ihjel. Kun en stærkere angakkoq kunne stoppe den, vende den og sende den tilbage mod sin skaber for at dræbe ham.
Disse knogler blev samlet til et sammenhængende skelet, og mærkeligt kom det til at se ud, da ingen passede sammen, men skelettet repæsenterede nu alle de forskellige dyr og menneskers egenskaber. Derefter blev det formet og syet ind i skind. Det væsen, der nu var skabt, var en tupilak.
Den kunne have sælluffer, så den kunne svømme. Den kunne have rypevinger, så den kunne flyve, bjørnetænder, så dens bid blev dødbringende, menneskehænder så den kunne gribe, og en rævehjerne så snuhed blev opnået. Øjnene skulle være store, næsen stor og ørerne ligeså, så syn, lugtesans og hørelse var helt i top. Al den kraft skulle tupilakken bruge til at tilintetgøre angakkoqens fjende.
Efter at have givet tupilakken liv, blev den sat ud i naturen, hvor den enten kunne svømme, flyve, eller gå med alle de iboende egenskaber for at finde fjenden og slå ihjel. Kun en stærkere angakkoq kunne stoppe den, vende den og sende den tilbage mod sin skaber for at dræbe ham.
Ulo
En ulo er en inuitisk kvindekniv.
Kniven benyttes bl.a. til at skære i skind og skrabe indersiden
af skindet fri for fedt. Før man fik adgang til metal, har bladet været lavet
af skifer
eller andre stenarter.
Kniven kaldes en "ulo" på Grønland og en "ulu" i Canada og Alaska. Den østgrønlandske version kaldes også en sakkeq.
Kniven kaldes en "ulo" på Grønland og en "ulu" i Canada og Alaska. Den østgrønlandske version kaldes også en sakkeq.
$
5,204.00