Grønland
Grønland (grønlandsk: Kalaallit Nunaat (grønlændernes land) ) er verdens største ø. Geografisk hører Grønland til det nordamerikanske kontinent, men geopolitisk til Europa.
Grønland er ligesom Færøerne en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab. Grønland ligger mellem det Arktiske Ocean og Atlanterhavet, øst for det canadiske arktiske øhav. Vest for Grønland ligger Nunavut, der har en lignende inuit-befolkning, men et tilhørsforhold til Canada; længere sydpå er Canada og USA. Nord for Grønland ligger Nordpolen, øst for Grønland ligger Island og længere østpå Færøerne og Norge. Af Grønlands 2.166.086 km² er 1.755.637 km² eller 81% dækket af indlandsis. Det isfrie område udgør således 410.449 km². Landet strækker sig fra 59.46°N i syd til 83.39°N i nord, i alt 2.670 km. Det bredeste sted er 1.050 km. Geografisk er landet inddelt i tre dele, Kitaa (Vestgrønland), Avannaarsua (Nordgrønland), og Tunu (Østgrønland).
Befolkningstætheden er meget lav. Pr. 1. januar 2012 havde landet 56.749 indbyggere. Med en befolkningstæthed på 0,14 personer pr. kvadratkilometer (isfrit areal) er landet et af de tyndest befolkede i verden. Ifølge Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget bor der 18.563 grønlændere i Danmark, hvis man regner til og med 3. generation.
Fra 1721 til 1953 var Grønland en koloni. Ved ændringen af den danske grundlov 5. juni 1953 fik øen sin kolonistatus ophævet og blev herefter betragtet som et dansk amt. Herved igangsattes en modernisering, som har medført en drastisk udvikling af det grønlandske samfund. Ved folkeafstemninger er en større selvstændighed indført, idet hjemmestyret blev indført den 1. maj 1979 og selvstyret den 21. juni 2009. Grønland udtrådte af det daværende EF i 1985. Danmark har fortsat ansvaret for udenrigsanliggender, sikkerhed og finanser, idet der gives et bloktilskud på 3,5 mia. kr. (2010). Dertil kommer, at staten afholder udgifter i Grønland for ca. 0,7 mia. kr. (2010).